Automatiseret dataflow
Reservationer i Spectra sendes automatisk til ActiveCampaign – uden manuel dobbeltindtastning.
Med en ny integration mellem Spectra og ActiveCampaign kan Skanderborg Park arbejde med opdaterede data og fokusere på kunderne i stedet for administration.
Når en reservation blev oprettet i Spectra, skulle data bagefter tastes manuelt i ActiveCampaign.
Det gav ekstra arbejde, risiko for fejl og manglende overblik – salgs- og marketingteamet arbejdede ofte med forældede oplysninger.
Vi byggede en integration, der fjernede manuelt tastearbejde og dobbeltregistrering.
Nu opdaterer Spectra automatisk kontakter, virksomheder og deals i ActiveCampaign – så salg og marketing altid arbejder med friske data og kan bruge tiden på kunder i stedet for administration.
Vi byggede en integration, der automatisk synkroniserer data mellem systemerne:
Nye og eksisterende kontakter oprettes og opdateres i ActiveCampaign*)
Reservationer kobles direkte til en salgsdeal**)
Alle ændringer logges, så teamet altid har overblik over, hvad der er tilføjet eller rettet
Systemet kører stabilt i baggrunden og kræver ingen handling fra medarbejderne – de oplever bare, at deres data altid er ajourført.
*) ActiveCampaign: Marketing- og salgsplatform, hvor kontakter og kampagner administreres.
**) Salgsdeal: En konkret salgsproces i ActiveCampaign, hvor alle oplysninger om kunden og reservationen samles.
Reservationer i Spectra sendes automatisk til ActiveCampaign – uden manuel dobbeltindtastning.
Salgs- og marketingteamet arbejder med friske oplysninger og kan følge kunderne bedre op.
Medarbejderne slipper for dobbeltarbejde og kan fokusere på service og oplevelser.
Et moderne hotel- og konferencecenter i naturskønne omgivelser – nu med et smartere systemfundament.
Takket være den integration som Martin har lavet mellem Spectra og ActiveCampaign, har vi altid adgang til opdaterede data i vores CRM-system.
Det reducerer behovet for manuelt arbejde og styrker vores muligheder for effektiv kundehåndtering.
Alle reservationer gemmes med fuld historik. Det giver mulighed for at følge ændringer over tid og sikre kvalitet i data.
Når en reservation oprettes eller ændres i Spectra, sendes de relevante data direkte ind i ActiveCampaign via API. Det giver salgsafdelingen et samlet overblik.
Hvis en ny kunde booker, oprettes både kontaktperson og virksomhed automatisk i ActiveCampaign.
Alle ændringer – fx på kontaktdata eller deal-stadie – logges med både gammel og ny værdi, så intet går tabt.
Skanderborg Park er et moderne hotel- og konferencecenter i Skanderborg. Hotellet tilbyder professionelle rammer til møder og konferencer samt ophold i naturskønne omgivelser.